Den Virtuelle Charterrejse VIII

← Returnér

 

tirsdag, januar 13, 2009

 

Den Virtuelle Charterrejse VIII

- tiårsjubilæum

Fortsat fra Den Virtuelle Charterrejse VII

Resumé: Onsdag 24. juni 2015 påbegyndtes den første virtuelle charterrejse. Det var godt nok kun en forsøgsrejse. Først det følgende år kunne rejseselskaberne udbyde charterrejserne til offentligheden. Det blev derfor tirsdag 24. juni 2025, der blev valgt som start på festlighederne ved 10-årsjubilæet på Anholt.

Netop denne tirsdag oprandt med strålende vejr. Alt var gjort klar. De indforskrevne midaldrende tyskere og yngre københavnerhanner blandede sig med badegæsterne. På havnearealet var opsat farverige telte. Havnebassinet var fyldt til bristepunktet og mange sejlere måtte ankre på rheden for at få et glimt af begivenhederne.

Endelig åbnede Kong Frederik showet som den første gæstetaler.

Det betyder intet, at vi er en lille nation i antal, når vi blot er store af sind. Karsten Ree vil gå over i historien som en stor dansker og ingen har mere end ham fortjent vort lands højeste orden.

Efter kongen havde erklæret festen for åbnet fulgte statsminister Brian Mikkelsen som næste gæstetaler.

Det er ikke muligt med ord at gengive, det Karsten Ree her har skabt. Det står fuldt på højde med det, en anden af vore store danskere har udrettet. Det som AP Møller og hans søn var to generationer om at skabe, har Karsten Ree skabt i sin egen tid - ja, det er endda AP Møller's oldebarn, der nu står i spidsen for verdens største rederi. For at blive i sammenligningen fragter det ”Blå Danmark” nu 10 % af alle verdens varer på dansk køl. Tilsvarende "fragter" Den Virtuelle Charterrejse mere end hver femte ferierejsende i hele verden.

Statsministeren savnede som sagt ord og fortsatte med at drage paralleller til den store skibsreder, for at vi alle kunne forstå formatet af det, vi var vidne til. Han blev efterfulgt af energiminister Morten Messerschmidt.

Vi skylder Karsten Ree vort lands evne til fortsat at være selvforsynende med energi. Nu, hvor oliekilderne i Nordsøen tørrer ud, er det af afgørende betydning, at forbruget falder – at vi sætter tæring efter næring. De store energibesparelser her på denne ø mere end kompenserer for de svindende oliemængder. Så fulgte socialminister Tine Götzsche.

Karsten Ree kender vi alle som grundlæggeren af den virtuelle charterrejse og alt for få tænker på hans betydning for afhjælpning af de største sociale problemer i dette land. Takket været ham har vore narkomaner og førtidspensionister fundet en sikker og tryg havn her på Anholt. Vi kan nu tilbyde disse mennesker en menneskeværdig tilværelse uden at hutle sig gennem livet til gene for sig selv og andre.

Karsten Ree har sin store andel i, at danskerne kommer ud som et flot nummer eet, hver gang udenlandske medier kårer verdens lykkeligste folk.

Gæstetaler fulgte efter gæstetaler. Rigspolitichefen tog ordet og erklærede sig helt enig i det statsminister Brian Mikkelsen havde sagt. En redaktør Conni Hedegaard fra dagbladet Information roste Karsten Ree for hans indsats for klimaet o.s.v. Da endelig den aldrende Karsten Ree gik på talerstolen ville jubelen ingen ende tage.

Det er med tak, jeg tager mod den megen hæder, men jeg vil tillade mig at viderebringe den til de mange medarbejdere, der har virkeliggjort en fælles drøm. Ret beset kan jeg kun anerkende min egen indsats som fortjenstfuld på en meget lille del. Det er rigtigt, at jeg tog initiativet til Den Virtuelle Charterrejse, men jeg har ellers været imod det meste siden. Oprettelsen af feriecenteret NoWhere var mig inderligt imod. Gæsterne rejste jo ingen steder. Den økonomiske nødvendighed lærte mig at forlige mig med tanken og jeg er i dag taknemmelig for de medarbejdere, der med glødende interesse bragte dette tiltag til succes.

Skulle jeg selv vælge noget ud som mit, så må det blive ”The Great Barrier Reef Diving”. Samarbejdet med Spielburg Junior har været det mest inspirerende nogensinde og jeg håber i mit otium at kunne fortsætte det lidt endnu. Jeg føler mig ikke gammel, men jeg ér gammel. Den nærmeste tid vil jeg benytte til at give tøjlerne videre til yngre kræfter.

Jeg giver stafetten videre uden bekymring, vel vidende at virksomheden står overfor store forandringer. De folk, der har bragt os så langt, skal nok vide at bringe os videre. Men I må alle vide, at øen her har nået et vist mætningspunkt. I forrige uge landede et rejseselskab fra Sydney for at opleve en 14 dages ferie med Great Barrier Reef Diving. Det er mod vores holdninger at benytte brændstof til en sådan transport. Vi har haft amerikanske kunder til Floridarejser. Vi vil ikke udflage, men vi bliver nødt til at etablere afdelinger ude, så vores holdninger til anvendelse af energi kan respekteres.

Aktiviteten - ”Hus Nr. 2” - som så rosende blev omtalt af socialministeren, skal I vide, er mig endnu mere imod end NoWhere. Her er der slet ikke tale om turisme endsige rejsende. Klienterne er jo blevet fastboende. Jeg medgiver, at det forretningsmæssigt har været givende. Jeg medgiver, at alle brugere er tilfredse, men jeg ser på det med misnøje. Vi ser dog intet alternativ og fortsætter nødvendigvis denne aktivitet, men jeg føler noget uforklarligt og ildevarslende ved udviklingen omkring Hus nr. 2.

Med disse ord sluttede Karsten Ree talerrækken og øen formelig eksploderede i hyldest. I NoWhere brød man regler for nyhedsudsendelser og sendte åbningstalerne live uden redigering. I Hus Nr. 2 blev de også sendt live – dog med en lille forsinkelse, der tillod socialinspektører at redigere om nødvendigt, men det var det ikke, så også her gik festlighederne direkte igennem.

I Grenå kunne de mange mennesker forsamlede på molerne tydeligt høre hyldesten båret af en nordøstlig brise. Inde på havneområdet kunne man følge med på storskærme. Om aftenen så de himlen lyse op mod nordøst, da danmarkshistoriens største fyrværkeri bragede løs på Fyrbakken. Røgen drev med brisen indover, men ingen kunne lugte noget. Karsten Ree havde nemlig betinget sig, at der blev brugt brintraketter. Trods denne festlige afslutning på jubilæets første dag, gik Grenåboerne tavse hjem med de ildevarslende slutbemærkninger fra Ree’s tale i tankerne. Hvad mente han med det. Ville det komme til at betyde noget for dem? Det var vi flere, der gerne ville vide.

Fortsættes i Den Virtuelle Charterrejse IX.