Den Virtuelle Charterrejse II

← Returnér

 

fredag, januar 02, 2009

 

Den Virtuelle Charterrejse - II

Forberedelser til tiårs-jubilæet.

Fortsat fra Den Virtuelle Charterrejse I

Resumé. 2008 blev året, hvor Danske Bank holdt op med at bruge deres slogan ”Gør det, du er bedst til. Det gør vi.” 2009 blev året hvor to store politiske projekter mødte deres Waterloo. På 10-årsdagen kunne Euroen endelig demonstrere sin fiasko og klimatopmødet i København blev gennemført i en i flere henseender kølig atmosfære. Jamen, var der da ikke noget der gik godt dengang? Jo, grunden til ”Den Virtuelle Charterrejse” blev lagt og i 2015 indledtes disse rejser med tiltagende udbytte. Se det var værd at fejre. Og det gjorde man så ved en gigantisk jubilæumsfestival på Anholt i 2025.

Foranstaltningerne forud var omfattende. Karsten Ree var stadig aktiv og tålte intet mindre end en succes. Festivalen skulle afholdes på selve Anholt. Der var planer om at låne et stort antal palmer fra Palmestranden i Frederikshavn, men Ree tog selv derop. Han syntes det så lidt forpjusket ud og med de kolde somre kunne de ikke leve op til hans og publikums bevidsthed om virkeligheden. Der blev derfor bygget en giganthal tæt syd for Anholt havn. Alt blev beklædt med B&O-film indvendigt. Det nordjyske firma RTX (dem med Verdens første fungerende dual Skype-telefon), der netop have haft dundrende succes med deres software ”Safari Ver. 3.0” og ”Geographics Ver 7.0”, havde påtaget sig at stå for illusionerne.

Årene med B&O-filmen havde vist, at træerne ikke voksede ind i himlen. Man havde lært at filmen kom til kort ved scenerier tættere på en snes meter. Flere mente, at det var lugten, der kom til at mangle. Safari med løver og elefanter fungerede bedre end i virkeligheden, men skulle man tættere på end 20 meter, måtte der levende dyr til. Dem opdrættede man så på et par store farme oppe ved Tolne.

Der havde været flere sjove oplevelser undervejs. Da den første Afrikarejse blev introduceret havde man selvsagt ansat sorte mennesker til at betjene turisterne, men første gang de så løver på B&O-filmen stivnede de af skræk. Rædslen stod malet i deres ansigter. Det reagerede som tamhøns, der første gang ser en høg. Det virkede godt og ægte på turisterne, men noget måtte gøres. Man tog dem med udenfor – bag ved filmen - og viste dem, at løverne kun var billeder. Det hjalp bare ikke. Næste gang negrene så løver, tog rædslen dem. Når de kunne se deres snit til det, listede de i ly af mørket ombord på Grenåfærgen som blinde passagerer. Så prøvede man sminke ligesom med Karl Stegger som negerhøvding i ”Styrmand Karlsens Flammer”, men det blev aldrig rigtig godt.

Det problem stod man ikke overfor ved Anholt-illusionen. Der blev ansat rigtige midaldrende tyskere til nøgenbadning på standen og for at gøre det så virkelighedstro som muligt fik man fat i fuldt udvoksede københavnere til at nøgenbade sammen med tyskerne. De gik godt i spænd sammen og gav perfekte strandscener – let genkendelig for tidligere Anholt-turister.

De forløbne år havde heller ikke været ideel lykke. Karsten Ree måtte flere gange justere sit koncept for at tage konkurrencen op med andre feriesteder, der havde følt sig truet på deres eksistens. Først da han inddrog psykologer, tilsmilede heldet ham igen. Psykologerne fandt nemlig ud af, at langt de fleste turister dybest set ikke eftertragtede fremmede rejsemål af nysgerrighed. Hvis man kunne ”frafiltrere” hensynet til naboer, venner og arbejdskollegaer var rejsemålet i bund og grund ligegyldigt. Det, der talte, var muligheden for at møde nogle søde mennesker, at kunne spise og drikke i fjorten dage uden at skulle have sin pung op af lommen.

Med denne erkendelse nødedes Ree at bygge et ferieparadis, som fik navnet ”NoWhere”. Rejserne kunne gennemføres overordentligt billigt. Der blev slet ikke benyttet B&O-film. Alt, der skulle til, var en pool og masser af pølseboder og tappesteder for vin og spirituøse drikke. Underholdningen var også low-cost. Blot der dagen igennem var adgang til et ”Lykkehjul” eller en quiz i én eller anden form. Eksempelvis var en variant af ”Hvem vil være millionær” uhyre populær. Hvert rigtigt besvaret spørgsmål gav ret til en ekstra feriedag og retten til at bestemme vinen i det centrale tappested på torvet.

Det gik selvfølgelig ikke med de intellektuelle. De måtte fortsat døje timers fastspænding i fly-attrapperne for at ”nå frem” til eksotiske rejsemål og der skulle masser af B&O-film til, så der var noget at berette i omgangskredsen. Egentlig stod mændendes hu mest til "NoWhere", men i mange familier var det kvinderne, der planlagde ferierne. De havde børnene at tænke på. Hvis ikke børnene kom med far og mor på sommerferie fra de var små, hvordan skulle de så lære at blive rigtige charterturister som voksne. Det sikre spørgsmål til en quizvinder har altid været "Hvad skal så pengene bruges til?". Og det ligeså sikre svar er "Til en rejse". Hvor ville være henne uden kvindernes ansvarsfølelse overfor børnene? Hvad kunne svarene så ikke gå hen at blive

Rejserne for de intellektuelle skulle også være trendy. Det var dyrt, for det krævede hvert år kostbare tiltag. Nu op til 10-årsjubilæet var aktiv ferie igen blevet in og det kunne ikke blive eksotisk nok. Ree havde altid været fascineret af dykning og ladet Den Blå Avis finansiere flere dykkerekspeditioner til berømte skibsvrag i Kattegat. Hans ambition var at lave en virtuel dykkerferie til ”The Great Barrier Reef” ved Australiens østkyst. Opgaven oversteg dog teknikernes formåen og han var lige ved at opgive.

Så lykkedes det at tiltrække Steven Spielbergs søn Max som rådgiver og designer. Steven Spielberg blev især kendt for filmen "Jurassic Park" og sønnen Max er fra ægteskabet med Amy Irving. Det satte skub i tingene. Max havde arvet faderens talent og havde straks set potentialet i B&O-filmen. Nordjyderne fik under hans ledelse løst problemerne med B&O-film under vand og skabt filmbeklædte dykkerbriller. Sammen med Saltvandsakvariet i Grenå blev der sat skub i de praktiske gøremål, så der i jubilæumsåret kunne udbydes Great Barrier Reef rejser. Rejser, der ville slå virkeligheden med flere længder.

Udviklingen havde dulmet Grenåboernes skepsis og de var begyndt at spørge, hvad det hele mon skulle ende med. Se, det bliver spændende at finde ud af.

Fortsættes i Den Virtuelle Charterrejse - III