Den Virtuelle Charterrejse VI

← Returnér

 

søndag, januar 11, 2009

 

Den Virtuelle Charterrejse - VI

Kommunikation

Fortsat fra Den Virtuelle Charterrejse V

Resumé. Det var ikke kun rejsebranchen, der havde forandret sig med lancering af den virtuelle charterrejse. Omgivelserne var i stadig forandring.

Forældre ville gerne have deres børn med på ferie. Hvor skulle de ellers gøre af dem og de skulle jo også gerne lære at blive gode charterturister. Teenagere kunne være et problem. Specielt pigerne. De har en til alle tider iboende trang til at pludre med veninder. Det havde de svært ved at undvære. Det kunne på det nærmeste ruinere en familie, hvis en datter ubemærket fortsatte med at SMS'e over landegrænser. Det var eet af den virtuelle charterrejses stærkeste konkurrencekort, at familien fysisk blev i landet, så SMS-udgiften trods alt forblev overkommelig.

RTX i Nørresundby havde længe haft kig på markedet for mobiltelefoner, men tøvede for længe i starten. I stedet havde de satset deres kræfter på at udvikle software til den nye B&O-film og det bragte dem i nærkontakt med livet på Anholt, hvor de virtuelle charterrejser afvikledes. De kunne ikke undgå at se SMS-behovet hos teenagerne, men de noterede sig også de kroniske skader pigerne pådrog sig. Slidgigt i tommelfingrene fremkaldt ved den megen SMS'en var så udbredt, at sundhedsmyndighederne slog alarm. Pigerne kunne så lære sig at bruge de andre fingre med det resultat, at også de blev skadet. Der var piger, der var tjenlige til førtidspensionering endnu inden de nåede frem til arbejdslivet.

En behovsanalyse viste, at mobiltelefonens mange egenskaber reelt var overflødige og kun SMS-egenskaben skulle bevares. RTX havde en tæt kontakt til det bio-elektrokemiske institut ved det sundhedsvidenskabelige fakultet i Ålborg. Her var man nået langt med miniaturisering af insulindoseringsudstyr til diabetikere. Doseringen var hidtil blevet styret af blodsukkerkoncentrationen. Som noget nyt kunne benyttes hjernebølger. Et særligt center i hjernen registrerede behov for insulinjustering længe inden blodsukkeret ændrede sig. Hjernebølger fra dette center kunne benyttes til styring af insulinpumpen. Det var denne teknologi, RTX så som en mulig afløser for den traditionelle mobiltelefoni. De samme antenner kunne benyttes til at opfange andre hjernebølger og forsøg viste hurtigt, i hvilket spektrum, der skulle ledes. Hos diabetikere indopereredes en antenne i hovedbunden. Antennen - en hårfin guldtråd - blev usynligt ført ud til øreflippen, hvor chip og forstærker kunne placeres lettilgængelig i en ørering eller et smykke. Modtagerdelen fyldte ikke mere end at den også kunne skjules helt under huden, hvis patienten hellere ville have det. Herfra gik en ligeså tynd ledning til insulinpumpen.

Det er andre centre med andre hjernebølgekarakteristika, der er involveret, når et menneske danner sig billeder for sit indre blik. Også disse hjernebølger lader sig scanne og det lykkedes for samarbejdet mellem RTX og instituttet at afkode signalerne og tilknytte piktogrammer, der kunne overføres til den ydre modtagerdel. RTX udstyrede modtagerdelen med en svag radiosender, der kunne videresende signalerne til en forstærker placeret i bælte, hårspænde eller armbånd. Herfra var det en smal sag med traditionel teknik at nå et access punkt - et hot spot - og videre til en Internet router.

Det var et banebrydende arbejde, elektrokemikerne havde udført. Alligevel stod det største arbejde tilbage. Der blev tilknyttet ægyptologer med speciale i hieroglyffer og andre med forstand på Sumerisk kileskrift. Problemet var nemlig, at de nye hjernebølger ikke uden videre lod sig tolke som ord, men kun som billeder. Ved at gå tilbage til de tidligste skriftsprog, der byggede på piktogrammer, kunne man måske finde en vej ud af dette problem. I disse ursprog svarede et enkelt billede - evt. forenklet som et ikon - til et ord og undertiden til en hel sætning. Ægypterne skrev disse ikoner eller hieroglyffer både fra højre og fra venstre og nye ord såsom navnet på en farao kunne endda bogstaveres. Eksempelvis kunne en løvefigur både betyde en løve og den fonetiske lyd for "L". Det gjorde det muligt at stave nye ord.

En mobiltelefon har kun 12 taster. Hver tast svarer til flere bogstaver, men SMS-software finder elegant udaf sammenhængen og gengiver kun bogstaver, der giver mening. Ligger et ord udenfor telefonens indbyggede ordforråd, kan ordet bogstaveres - ligesom de gamle ægyptere gjorde. Det blev forskerne klart, at de skulle konstruere et nyt skriftsprog bygget op om letgenkendelige piktogrammer efter tusindårgamle principper. Det kunne umiddelbart lyde uoverkommeligt. Ekstrabladets læsere behersker imidlertid færre end 700 ord og kan trods denne lingvistiske fattigdom dog let følge med i alverdens rædsler og uhyrligheder. Ordforrådet hos SMS-brugere er ingenlunde højere og analyserer man det antal ord, som den enkelte SMS-bruger betjener sig af, er der ikke tale om mere end hundrede ord. "Hvad laver du nu"; Hvad skal du lave i morgen"; "Hvad skal du lave på lørdag". "Kommer du stadig sammen med ham, du ved nok". Eksemplerne er hentet fra typisk kommunikation. Et tilbagesvar på det sidste spørgsmål kunne være "Nej, ham gider jeg ikke mere". Sprogforskerne indså, at sætningsdelen "Hvad laver du" kunne gengives med et enkelt piktogram efterfulgt af et andet, der stod for nu, i morgen eller lørdag. Tilbagesvaret "Nej, ham gider jeg ikke mere" kunne gengives med blot et enkelt piktogram for "gider", så klarede softwaren resten.

Disse erkendelser satte skred i tingene. De første, der viste interesse for at tage den nye kommunikationsteknologi i brug, var de mange med slidgigt i fingrene. De fik indopereret en antenne i hovedbunden og kunne nu via transmissionsudstyret sende SMS, ved blot at fokusere på et fåtal af billeder for deres indre blik. Softwaren adapterede hurtigt til den enkelte bruger og "lærte" sig så sige, hvad der foregik inde i hovedet på vedkommende. Blot efter få dages "træning" kunne et enkelt billede udløse en hel sætning, der så kunne vises i et display hos modtageren af SMS'en.

Sætningsdannelse ud fra hjernebølger og de deraf afledte piktogrammer skete i den første version hos afsenderen, hvorefter videresendelsen skete på helt samme måde og som for andre SMS'er. I version 2 blev sætningsdannelsen flyttet over til modtageren. For at forbedre modtagerens rette tolkning, blev der medsendt en elektronisk signatur med dertil nyttige oplysninger om afsenderen. Signaturen havde form af en lille xml-fil, der kunne læses af alt IT-udstyr. Version 2 var en stor landvinding. Ved at flytte den afsluttende omdannelse til læsbar tekst, kunne modtageren læse SMS'en på sit eget sprog uanset hvem afsenderen end måtte være. Piktogrammer er nemlig internationale og uafhængige af det talte sprog. Nu kunne kinesere, mongoler og nordmænd, for den sags skyld, SMS'e sammen uden sproglige barrierer.

Det klassiske Facebook spørgsmål "What are you doing now ?" erstattes af kun eet piktogram og oversættes uden videre til det franske "Que faites-vous maintenant?" eller det jydske "Nå. Hva' så?". Selv i "AUTO" kan modtagerens SMS-apparat besvare ud fra seneste opdatering af Facebook. Både sender og modtager kan for så vidt kommunikere meningsfuldt, selvom begges apparater er sat i "AUTO" - lidt henad selskabelig konversation, hvor ingen hører efter, hvad den anden siger.

På Aalborg Universitet fortsattes arbejdet målrettet mod at videreudvikle deres antenne, så den både kunne bruges som modtager- og sendeantenne. Det syntes at have lange udsigter, men sådan er det nu engang med forskning. Pludselig kommer et gennembrud skabt af udvikling på en hel anden front. I en anden fløj skråt overfor sad en anden gruppe ingeniører. Deres mål var også at kvitte displayet, men de ville gøre det holografisk, men nu får vi se.

Det, man havde nået, var nok inspireret af de virtuelle charterrejsende og deres teenagedøtre, men havde langt videre anvendelighed. Telefon, telefax, e-mail, SMS havde indenfor en menneskealder udviklet sig rivende og med den seneste bio-elektriske teknologi nået tættere på de fuldkomne - det man troede uopnåeligt.

I Grenå havde man nok taget den nye teknologi til sig, men var ellers mest optaget af forberedelserne til tiårsjubilæet for den første virtuelle charterrejse og den gigantiske festival på Anholt. Mon de ville blive inviteret med? Det var vi flere, der var spændte på.

Fortsættes i Den Virtuelle Charterrejse - VII.