Den Virtuelle Charterrejse X
lørdag, januar 17, 2009

Den Virtuelle Charterrejse X
- Hanstholm Underskole og Trællegenet.
Fortsat fra
Den Virtuelle Charterrejse IX
Resumé: Nu, hvor 25 års jubilæet for den første virtuelle charterrejse
på Anholt stod for døren, blev det klart for alle medier, at der ville
blive tale om en Mega-begivenhed. CNN havde derfor sendt reporter Sam
Gupta af sted for at opbygge baggrundsmaterialet til dækning af
begivenheden. Han var begyndt i Hanstholm. Her havde Anna Fink flere
gange omtalt ”Klitten” og det krævede en nærmere forklaring.
”Klitten” viste sig at være en underskole, der holdt til på ”Klitgaarden”
på toppen af bakken. Forstander Peder Steensgaard fandt han ude i marken.
Her var forstanderen og en flok børn travle med at stakke hø. Sam fik
stukket en rive i hånden. Hvis han hjalp til, kunne de hurtigere blive
færdige og få tid til en snak. Den snak fik de så hjemme på gården.
Sådan har det ikke altid været. For år tilbage havde man den ”sorte
skole”. Ikke fordi det nødvendigvis behøver at været noget galt med den
skoleform. Det var bare gået hen og blevet sådan, at lærerne tilbragte
mere tid i lærerværelset og med andre ting end at være sammen med børnene.
Og halvdelen af den tid brugte de til at få ørenlyd. Regeringen sendte
byger af bestemmelser for at forbedre situationen. Det blev det ikke bedre
af. Folk var også trætte af at se børn stå og hænge ved bagerforretningen
i frikvartererne. Børnenes motorik var alarmerede ringe. Overvægt hærgede
dem. De, der ikke blev passiveret af deres overvægt, kunne desværre blive
nogle værre ballademagere.
Kommunen var ikke sene til at udnytte det kommunale selvstyre. De nedlagde
kommuneskolen og købte stedet her. Alle love og bestemmelser om
undervisning og skolepligt blevet ophævet. Pensumplaner og eksaminer gik
samme vej.
Nu fungerer gården som underskole og drives af børnene sammen med
forstanderen og nogle forvaltere. Forvalterne har udover deres
landbrugsfaglige uddannelse gennemgået et coachingmodul på universitetet.
Der er både agerbrug og staldrift og et lille mejeri til gården.
Døgnrytmen bestemmes af solens gang og af malke- og fodringstider for
bæsterne. Vi er kun få lærere, men til gengæld tilbringer vi al vor tid
sammen med børnene. På mange måder minder det om livet på en højskole i
gamle dage.
Der er ingen opdeling i klasser og heller ingen klasseundervisning -
heller intet lærerværelse. Undervisningen er i det hele taget ikke
fagdelt, men helt og holdent knyttet til det daglige arbejde. Børnene
fordelt i grupper med både store og små. De store hjælper de små og der er
ingenting, man lærer så meget af, som at hjælpe andre. Mere end halvdelen
af arbejdet sker med simple midler og minder meget om landbruget hos Ames
folket i USA.
Til resten af arbejdet bruger vi moderne hjælpemidler, så ingen forlader
skolen uden kunne køre og vedligeholde en traktor, mejetærsker o.s.v. På
mejeriet lærer de at passe motorer, dampanlæg og får indgående indsigt i
bakteriologi og hygiejne. De regner som den naturligste ting af verden på
tilførsel af kvælstof, kalium og fosfor til vore kulturplanter og alle
lærer at lave foderplaner for dyrene.
Vi aflægger besøg hos samtlige virksomheder nede i byen og skriver
rapporter om besøgene. Forældrene tager flittigt del i undervisningen og
træder til, når børnene vil lære noget specielt. Undervisningen foregår på
modersmål og engelsk. Det rigsdanske falder os ikke let på tungen og er jo
også nærmest en sjællandsk dialekt.
De fleste børn tager hjem om aftenen, men der er altid nogle af de ældste,
der bliver og overnatter. De hjælper med at røgte hestene til nat og er
gode at have ved hånden, når en so skal fare. Hver aften er der frugtgrød
og mælk eller hjemmelavet tykmælk for dem, der måtte være. De ældste kan
godt lide at hænge ud og der er altid en seng til dem, der vil blive.
Én gang om ugen kommer gamle Lass Mikkelsen ind om aftenen og fortæller
historier. Så er de der alle - med forældre. Når den gamle fortæller om
nornerne Urd, Verdande og Skuld og om livstræet Yggdrasil eller om de
gamle sagnkonger, har han tilhørernes fulde og udelte opmærksomhed.
Mange af drengene vil ud at fiske, så snart de kan få lov. Pigerne hænger
gerne ved skolen længere. Dem, vi kan snakke for det, tager på Hjørring
overskole, når de er store nok til det.
Sam Gupta måtte absolut have et reportagehold over, men der var lidt mere
han skulle have rede på først. Sognefogeden havde talt varmt om det
sundhedsvæsen, som de blandt andet drev sammen med nabokøbstæder. Inden
han tog ind og kiggede på den overskole, som forstander Peder Steensgaard
fortalte om, ville Sam besøge en lokal sundhedsrepræsentant. Det blev den
norskfødte læge Olav Heinefjord, der havde praksis i lægeklinikken nede i
byen.
Som det kan høres, så kommer jeg fra Bergen. Den evindelige regn bekom
hverken mig eller min familie, så da der blev mulighed for at købe en
praksis her i Hanstholm, slog vi til. Det har vi ikke fortrudt. Jeg går
meget op i antropologi. Den interesse har jeg fået mulighed for at
videreføre på Aalborg Universitet som ekstern lektor. Vi er et team, der
lige har publiceret en artikel om trællegenet. Ja, det er vores slang for
mitokondria DNA. Det er en slags DNA med eget genom, som vi kun får fra
vore mødre og som ellers er uden arvelige egenskaber. Af samme grund
bevares det intakt i mange generationer og kan bruges til at følge
folkevandringer over tusinde år.
Op gennem forhistorisk tid fandt en betydelig import af trælle sted.
Størsteparten kom fra Lilleasien og blev ført hertil via handelsvejene ad
de russiske floder og videre over Østersøen. Vesterhavet blev først
benyttet senere, da vi fik bedre skibe. De blev fortrinsvist afsat i de
sydlige og østlige landsdele. Jorden var federe her og prislejet bedre. De
nordlige egne fra Limfjorden og nordover og det norske land var fattigere
og havde ikke råd til kostbare trælle.
Trællene er for længst givet fri. De går rundt blandt os med skjorte og
slips uden at skille sig ud, men deres mitokondria DNA peger endnu den dag
i dag tilbage til deres oprindelse i Lilleasien. Det er derfor vi blandt
fagfolk kan finde på at bruge udtrykket ”trællegen”. Livet som træl sætter
nemlig også et spor i sindet. Et spor som holder mange generationer.
Trældom kuer folk. De mister kampgejst. De vil ikke længere slås for sit
og sine. Det kunne vi nok ikke have sporet til i dag, om ikke det op
gennem tiden var blevet genopfrisket som det skete under livegenskabet.
Det blev igen på de federe jorde mod syd og øst, at bønderne blev livegne,
medens Vendsyssel og Norge helt gik fri.
I den undersøgelse, vi lige har publiceret, har vi undersøgt mitokondria
DNA hos folk i hus nr. 2 på Anholt. Hos et overvældende flertal peger
deres mitokondrier på en oprindelse i Lilleasien. Indslusningsprogrammerne
har utilsigtet fungeret som en jættestor antropologisk sigte og
opkoncentreret trællenes efterkommere i hus nr. 2. Det stemmer også med,
at store dele af Sjælland i dag er affolket, mens færre end hver femte
vendelbo har ladet sig friste af lyksalighederne i hus nr. 2.
Jeg skal ud på sygebesøg nu, men hvorfor ikke komme igen i morgen, så skal
jeg vise dig nogle andre antropologiske iagttagelser og jeg vil også gerne
vise dig rundt på lægeklinikken. Det var Sam Gupta ikke sen til at takke
ja til. Det her var for spændende og han kunne tidsnok komme til Grenå.
Her var der jo heller ingen der kendte ham eller ventede ham.
Fortsættes i
Den Virtuelle Charterrejse XI
Kommentarer
Send en kommentar